PARTERAPI
Terapi for voksne der er i et parforhold – er det noget for jer?
Nogle gange kan vi køre træt og synes, at hverdagen med hinanden kunne:
-
være bedre
-
indeholde mere og større nærvær
-
være mere kærlig
-
have større opmærksomhed for hinanden
-
være mere glædesfyldt
-
være mere som noget vi kendte engang – i begyndelsen da vi oplevede forelskelse
Det kan måske være vanskeligt at huske, hvordan det var, inden det blev svært at snakke sammen og at være sammen… Har I mod og lyst til at tage initiativ til forandring? Så lad os gøre noget ved det – sammen.
I parterapien er den teoretiske retning stadig med afsæt den i systemiske og narrative terapi, men netop i parterapien giver det god mening også at bringe elementer af Imago Terapi og Emotions Fokuseret Terapi ind i det terapeutiske rum.
Det handler om at genfinde kærligheden til og respekten for hinanden. Igen at føle kontakten med hinanden.
Parterapi er uanset terapeutisk retning ingen mirakel kur, men gennem terapiforløbet vil I blive opmærksomme på indgroede mønstre i kommunikationen i jeres parforhold.
Mønstre som måske giver anledning til skuffelse og frustration hos hinanden. Først når I bliver opmærksomme på mønstrene og deres effekt i jeres parforhold, er det muligt at finde nye veje til en anderledes og positiv kommunikation.
Det giver muligheden for igen at bringe glæde og nærvær ind i hverdagen - en styrkelse af parforholdet og kærligheden. At genfinde hinanden…
Parterapi og ”Vi går hver til sit-terapi” indledes oftest med en individuel samtale af ca. en times varighed med hver af jer – det giver mig en fornemmelse af og viden om, hvad I hver især kommer med af tanker og forventninger. Disse samtaler er, lige som alle andre samtaler fortrolige.
OBS: Særligt tilbud til studerende i april, maj og juni:
Læs mere HER